Om os

Th. Schulz Catering som lå på Solbjerg Bytorv

Arealerne, som i dag huser Solbjerg Bytorv, husede førhen familiefirmaet Th. Schulz Catering, som var skabt af den iværksættende Thorvald Schulz (kaldet Th.) og hans kone Grethe Schulz, som boede i Solbjerg hele deres liv. Thorvald var søn af Carl Schulz, som var bagermester i Solbjerg.

Virksomheden startede i det små i 1950, men voksede hurtigt, og i 1967 flyttede de firmaet fra Solbjerg Hovedgade 24 til Solbjerg Hedevej 2, hvor det lå indtil det i 2017 flyttede til Kolt.

Grunden forblev i familien Schulz' eje og er nu i dag Solbjerg Bytorv, som er udviklet og stadig ejet af familien Schulz, der nu er i fjerde generation til at udvikle Solbjerg.

Fortiden

Solbjerg Bytorv er det nye samlingssted i Solbjerg. Et samlingssted, som skal summer af aktivitet og vise byen som den aktive by den er.

Vi har skabt et moderne bytorv, som kommer til at summe af liv og aktivitet med spændende erhverv og 16 privatboliger.

Det vil skabe rammer for at kombinere indkøbsmuligheder, cafe’- og torvemiljø omkring et klassisk bytorv suppleret med etageboliger, der på én gang danner et tæt byrum, giver Solbjerg et strejf af storbyliv og som samtidig skaber åbenhed.

Fremtiden

Vi føler os stadig tilknyttet til området,
med et behov og en længsel
for at gøre en forskel for Solbjerg og omegn

Anders Schulz, adm. direktør, Solbjerg Bytorv

Her ses Erik Schulz, som er søn af Thorvald og Grethe Schulz, sammen med sin søn Morten Schulz (til højre) og tvillingerne Marie Schulz og Anders Schulz. De er alle fire ejere af Solbjerg Bytorv, og i dag er Anders Schulz direktør for Solbjerg Bytorv, mens Marie Schulz er ansvarlig for marketing.

Ring 20 89 49 65 eller udfyld formularen